Get Adobe Flash player
Danish(DK)English
Få nyhedsbrev
Nyhedsmail



loader
Log på



Danish(DK)English

Trainee til Actis København

Vil du arbejde sammen med os og blive verdens bedste revisor?

Du kan nu få en 2-årig fuldtids-uddannelsesstilling som trainee hos Actis, hvor vi lærer dig at blive verdens bedste revisor.

Gennem jobbet vil du beskæftige dig med revision, regnskab, skat og rådgivning i en lille virksomhed. At vi er en lille virksomhed betyder også, at du vil få en afvekslende hverdag med mange og forskellige arbejdsopgaver.

Vores øverste mål er at have det sjovt. Det skal være en fornøjelse at gå på arbejde, og vi skal fungere sammen i både lette og svære tider. Derfor bruger vi også meget tid og kræfter på personale-events.

 

 

Hvad lærer jeg?

Snart vil du lære at bogføre, som er forudsætningen for al regnskab. Efter et par måneder vil du kunne opstille mindre regnskaber, ligesom du vil skulle beregne skat, moms, afgifter mv. Efter to år vil du kunne opstille og revidere regnskaber for selskaber og personer, lave løn, forestå indberetninger, mestre momsregnskab osv.

For at træne dig, vil du også komme til at stå for revisionsfirmaet eget bogholderi og økonomirapportering.

En af de væsentligste dele af revisor-faget er kommunikation med kunder. Du vil skulle betjene din egen portefølge af kunder efter et år.

Hvad forventer I af mig?

Du skal være indstillet på at lære. Det er et sjovt arbejde, og til tider hårdt pga. pressede tidsfrister.Du:

  • er udadvendt.
  • er indstillet på et sjovt hårdt arbejde.
  • har lyst til at arbejde med mennesker og tal og kombinationen af de to.
  • er velformuleret mundtligt og skriftligt.
  • kan arbejde individuelt og på egen hånd.

Samtidig med jobbet forventer vi, at du læser HD 1. del om aftenen eller i weekenderne. Vi stiller de nødvendige værktøjer til rådighed.

Vi er en ganske lille virksomhed, så du skal være indstillet på at dine opgaver vil være meget varierende og udfordrende. 

Hvornår kan jeg starte?

Ansøgningsfrist: 15. april 2011

Start på jobbet: 1. september 2011

Vi glæder os meget til at arbejde sammen med dig.

Send en kortfattet ansøgning og cv til Patrick Bindner på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , og ring og hør mere om stillingen på 70 10 70 16. Du kan også se mere på www.actisrevisorer.dk.