Forhøjet godtgørelse af elafgift fra 1. maj 2018.

Du kan som virksomhed få mere godtgjort/tilbagebetalt af elafgiften på el som anvendes til varme, aircondition og varmt vand. Og private med elvarme skal betale mindre for deres elektricitet.

Virksomheder

Virksomheder kan få tilbagebetalt 50,7 øre pr. kWh af el til varme, vandvarmere og aircondition via momsopgørelsen. Tilbagebetaling sker for at afgifter ikke skal ramme virksomheder. Satsen på 50,7 øre er forhøjet til 65,7 øre.

Virksomheder, der opgør deres forbrug til fx rumvarme efter kvadratmeterreglen, er ikke berettigede til den højere godtgørelse af afgift. For at opnå forhøjet tilbagebetaling, skal virksomheden opsætte separate målere. Kvadratmeterreglen er at virksomheder som ikke har særskilte målere, beregner godtgørelsen med den høje sats (91 øre) for hele forbruget, og så nedsætter godtgørelsen med 10 kr. pr. kvadratmeter pr. måned for de lokaler, hvor der anvendes el til varme/kulde. Har man fx en butik/lager, hvor kun butikken på 30m2 køles, kan man beregne 91-øres godtgørelse på det hele, og så nedsætte godtgørelsen med 30 x 12 x 10 = 3.600 kr. om året. Disse virksomheder får som sagt ikke glæde af den højere godtgørelse.

Hvis du bruger el til varme/kulde, og ikke har særskilte målere, bør du overveje om omkostningerne til denne/disse ekstra målere kan svare sig, i forhold til at du så kan få mere afgift tilbagebetalt.

Et eksempel for en lille virksomhed: Hvis der er tale om 10.000 kWh årligt som anvendes til varme/kulde kunne man før opnå 5.070 kr. tilbagebetalt. Og fremefter 6.570 kr. En gevinst på 1.500, som er meget rar at få med, men som mange virksomheder måske anser for at være lidt uhensigtsmæssigt, idet man skal bruge tid på at sætte sig ind i reglerne og beregne forholdsmæssig godtgørelse (se nedenfor), hvilket måske opleves besværligt.

Skæv ikrafttrædelsesperiode

Forhøjet godtgørelse har virkning for 1. maj 2018 og fremefter. Hvis elregningen ikke har skæringsdato på lige netop denne dag, skal der laves en forholdsmæssig opgørelse. Hvis elregningen vedrører april, maj og juni, kan man få den lave godtgørelse i 30 dage (april) og den høje godtgørelse i 61 dage (maj og juni).

Private

For private er afgiften på el til elvarme nedsat med 15 øre pr. kWh. Private skal blot sikre sig at de er registreret med elvarme i BBR (bygningsregistreret) samt hos forsyningsselskabet. Den nedsatte afgift er på årligt forbrug over 4.000 kWh. Registrering i BBR sker ved at du ringer til din kommune. Nogle kommuner har også blanketter på sin hjemmeside, som skal udfyldes. Registrering hos forsyningsselskabet, sker typisk via en blanket, som du finder på forsyningsselskabets hjemmeside.

Krav for at blive registreret i BBR som el-opvarmet helårsbolig, og dermed opnå den reducerede elafgift, er:

ü  At boligen er en helårsbolig med faste elvarmeinstallationer, som dækker mere end halvdelen af boligens nettovarmebehov (inklusive varmt brugsvand).

ü  Elvarmeinstallationer defineres som: el-radiatorer, loft- eller gulvvarme med eldrevne varmepumper, elkedler eller kassetter i centralvarmeanlæg, jordvarme og akkumulerende elvarme.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Nyheder

Er dit selskab under tvangsopløsning?

Hvis man ikke indsender et selskabs årsregnskab, sendes selskabet til tvangsopløsning hos Skifteretten.

Fork-in-the-Road-e1474463055546

 

 

 

 

 

Læs mere…

Gavekort og moms – større tab i vente

Fra 1.7.2019 skal moms af gavekort som noget nyt oftest betales ved udstedelsen.

2019 07 gavekort og moms

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Registrering af varebiler

Regler fra 1.7.2019 skal modvirke social dumping og snyd med varebiler.

2019 06 registrering af varebiler

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Korttidsudlejning af helårsbolig

Korttidsudlejning 2018-2020

Korttidsudlejning er det modsatte af langtidsudlejning. Ved langtidsudleje forstås udlejning af hele eller dele af helårsbolig i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder og til den samme person/personer. Korttidsudlejning er fx udlejning i en weekend gennem Airbnb, en anden formidler eller rent privat.

2019 05 korttidsudlejning af hel  rsbolig

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Investorfradrag

Du får et ekstra fradrag

Personer får fra og med 2019 fradrag for investeringer i unoterede selskaber. Man kan maksimalt få fradrag for investering på op til 400.000 kr., (og op til 800.000 kr. fra 2023) og fradraget beregnes med 59% og som et ligningsmæssigt fradrag. Værdien er dermed ca. 15%. En investering på 100.000 kr. medfører altså at du får ca. 15.000 kr. af Skat.

Det medfører komplicerede regler nedenfor, men trods alt indføres skattefradrag ved investeringer, hvilket vi hilser velkomment.

Læs mere…

Seneste publikationer

Nyt fra din revisor

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Der gælder nye regler om dagpenge fra 1. oktober 2018

  • Afskaffelse af iværksætterselskaber vedtages

  • Her er reglerne for skat og moms når du har virksomhed og bil

  • Husk at få energiafgifterne godtgjort
  • Nu træder nye regler om moms på gavekort i kraft

 Dania