Korttidsudlejning af helårsbolig

Korttidsudlejning 2018-2020

Korttidsudlejning er det modsatte af langtidsudlejning. Ved langtidsudleje forstås udlejning af hele eller dele af helårsbolig i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder og til den samme person/personer. Korttidsudlejning er fx udlejning i en weekend gennem Airbnb, en anden formidler eller rent privat.

2019 05 korttidsudlejning af hel  rsbolig

 

 

 

 

 

 

 

Hvis man løbende korttidsudlejer dele af eller hele sin helårsbolig, kan man opgøre sit skattepligtige overskud skematisk. For 2018 og 2019 kan det skattepligtige resultat opgøres som bruttolejeindtægten reduceret med et bundfradrag på 28.000 kr. i 2018 eller 28.600 kr. i 2019, og en overskydende indkomst nedsættes med et standardfradrag på 40 %. Dvs. at hvis du som udlejer har en lejeindtægt på 100.000 kr., bliver du beskattet af 100.000 – 28.600 – (71.400 * 40%) = 42.840 kr. Skatten bliver ved 42% = 17.993 kr. En billig skat, kan mange tænke, men der er også omkostninger forbundet med udlejningen, og disse får man ikke fradrag for, efter denne metode.

Man kan også vælge at anvende de nuværende regler, som er at man har et variabelt bundfradrag i bruttolejeindtægten på 1,33 % af ejendomsværdien (dog altid 24.000 kr. til boligejere). Lejeindtægter ud over det variable bundfradrag medregnes fuldt ud til skattepligtig indkomst.

I 2018 - 2020 kan man vælge mellem de to regelsæt.

I 2021 bortfalder 1,33%-reglen for korttidsudlejning. Derudover falder bundfradraget til 11.000 (2018-niveau), hvis der ikke udlejes gennem en formidler der indberetter til SKAT.

Der er grænser for antal dage der må udlejes fra 1. maj 2019

Fra 1. maj 2019 må man højst udleje sin helårsbolig til ferieformål mv. i 30 dage om året. Anvendes formidler der indberetter indtægten til SKAT (fx Airbnb, som i øvrigt påbegynder indberetning fra 1.7.2019), er grænsen 70 dage. Kommunalbestyrelsen lokalt kan vælge at hæve grænsen fra 70 til 100 dage. Dette vil være en stramning for udlejning gennem Airbnb og tilsvarende.

Indtil der findes en digital indberetningsløsning, gælder 30-dages grænsen ikke. Dvs. at der kan ske udlejning i op til 70 dage årligt, indtil der findes en digital indberetningsløsning Denne forventes at være klar fra 2021. Dvs. i 2019 og 2020 (eller indtil en digital indberetningsløsning er klar), er grænsen for udlejning 70 dage om året, uanset om der udlejes gennem Airbnb, anden formilder der indberetter til SKAT eller helt privat.

Udlejning fra 1.1.2019 til 30.4.2019 medregnes ikke i de maksimalt tilladte udlejningsdage.

Der har i øvrigt indtil videre været ganske svagt koordinerede regler om antal dage man kunne udleje. Nogle kommuner fastsatte det selv, og i andre skulle man anmode kommunalbestyrelsen, hvis man ville udleje. Det antages dog, at der altid har kunne ske udlejning i op til 6 uger årligt.

Værelser

Udlejning af et eller flere værelser er ikke omfattet af den maksimale grænse for antal dage der kan ske udlejning. Man kan udleje et værelse i meget lang tid, årevis.

Retten til at udleje hele boligen i op til 70 dage pr. kalenderår ved udlejning gennem formidler der indberetter, nedsættes til 30 dage, hvis der i samme kalenderår sker udlejning af værelser, når værelsesudlejningen ikke sker gennem en formidler, der indberetter til SKAT. Denne regel får dog også først betydning, når den digitale indberetningsløsning er klar, antageligt 2021.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Nyheder

Kompensationspakker og misbrug

De mange mia. kr. i coronavirus-kompensation kan måske være tillokkende at misbruge. Men hvad er konsekvenserne?

2020 05 1 kompensationspakker og misbrug

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Kompensation for faste omkostninger

Som følge af coronavirus-situationen kan du snart få kompensation for dine faste omkostninger.

Læs mere…

COVID-19 Kompensationsordninger mv.

Hvordan opnår jeg optimal kompensation?2020 04 kompensationsordningerne covid 19 grafik

 

 

 

 

Læs mere…

Coronavirus og kompensation til selvstændige

Nu er der pengekompensation til selvstændige, der som følge af Coronavirus har det svært.

 2020 03 4 covid19 kompensation selvst  ndige grafik

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Coronavirus og lønkompensation

Som følge af Coronavirus-situationen, kommer der økonomisk hjælp til de virksomheder som hjemsender medarbejdere.

 2020 03 3 l  nkompensation infografik

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 3. kvartal 2019

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Det har stadig store konsekvenser, når selskabets ledelse eller kapitalejere ikke formår fuldstændigt at adskille privatøkonomi fra selskabets økonomi.

  • Du skal være opmærksom på de eventuelle konsekvenser, der er, hvis I overvejer at aflægge årsrapport efter de særlige mikroregler.

  • Det kan blive dyrt, hvis du ikke fører en effektiv kontrol af dine medarbejderes faktiske kørsel.

  • I serien om it-sikkerhed handler dette nummers artikel om offentligt wi-fi, som kan være gift for din it-sikkerhed.

  • Kim Jæger er iværksætter, og han fortæller om sine ambitiøse vækstplaner, udfordringer med forskellige toldsatser og om effektiv kreditorhåndtering.

  • En skattefri seniorpræmie på 30.000 kroner, hvis du forbliver på arbejdsmarkedet i et år efter din pensionsalder.

  • Hvis du er direktør i et selskab eller ejerleder i en personligt ejet virksomhed, er du som udgangspunkt ikke omfatter af de nye regler i ferieloven.

 rev 3