Revisor skal underrette om uoverensstemmelser om ejere

Revisor m.fl. pålægges en ny underretningspligt til offentligheden om dit selskab.

2019 11 revisor skal indberette uoverensstemmelser

 

 

 

 

 

 

 

Hvad skal underrettes?

Revisor (og andre omfattet af Hvidvasklovens kundekendskabsprocedurer), bliver 10.1.2020 forpligtet til at indhente oplysninger om sine kundes reelle ejere i form af et registreringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne i registeret over reelle ejere. Registreringsbeviset eller ekstraktet skal indhentes, når revisor etablerer en forretningsforbindelse med et selskab mv. Og formentligt kontrolleres en gang årligt.

Bliver revisor bekendt med, at de oplysninger, der følger af registreringsbeviset eller ekstraktet er uoverensstemmende med virksomhedens egen oplysning om, hvem der er kundens reelle ejere, skal revisor indberette uoverensstemmelsen til Erhvervsstyrelsen. Indberetningen skal foretages hurtigst muligt.

Det ville jo være nærliggende blot at foretage rettelse at registreringen af de reelle ejere. Men dét må revisor ikke, der skal samtidig foretages indberetning til Erhvervsstyrelsen. Og Erhvervsstyrelsen kan som følge af indberetningen anføre en bemærkning om det i CVR-registret.

Eksempel 1

Revisor får i januar 2020 en ny kunde, et anpartsselskabsselskab. Revisor bliver af kunden oplyst, at ejer er Anders Andersen med 50% og Bente Bentsen med 50%. Det viser sig imidlertid, når revisor laver opslag i ejerregistreret / tjekker udskrift fra CVR, at Bente ejer 60% og Anders kun 40%. Kunden forklarer at der for øvrigt skete en handel med 10% af kapitalen for 12 måneder siden, og at de blot ikke har fået det registreret. Og kunden beder samtidig revisorer, om at foretage registreringen.

I dette tilfælde skal revisor, udover at foretage rettelsen på cvr som kunden beder om, indberette til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt, at der er uoverensstemmelser mellem de reelle ejere som er registreret og de faktiske forhold. Indberetningen skal vedlægges dokumentation.

Der er ledelsesansvar forbundet med den mangelfulde registrering, og selskabet kan tvangsopløses.

Eksempel 2

Et selskab ejes af Anders Andersen med 50% og Bente Bentsen med 50%. De handler 10% af kapitalen mellem sig, så Bente ejer 60% og Anders kun 40%.

Da de godt er klar over, at forholdet om handlen skal indberettes, henvender de sig umiddelbart efter til revisor, som de anmoder om at foretage registreringen.

I denne situation, skal revisor ikke indberette uoverensstemmelsen mellem de faktiske ejerforhold og det registrerede, men blot registrere ændringen som anmodet om.

I forhold til tidsfristen for anmeldelse af ændringen, er der i lovgivningen ingen eksakt tidsfrist for registreringen. Det vil sige, at det vil være en konkret vurdering, som dog skal ske uden ugrundet ophold efter at selskabet har fået oplysningen om ændringer i ejerne. Det vil formentlig betyde, at registreringen skal ske indenfor et par dage, medmindre særlige forhold er gældende. 

Afslutning

Reglerne kommer til at gælde alle omfattet af Hvidvaskloven. Denne artikel tager udgangspunkt i revisor, men reglerne gælder også banker, advokater, bogholdere, skatterådgivere osv.

De nye regler kommer efter vores mening til at medføre lettere forvirring, og formodentligt en del indberetninger.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Nyheder

Nye regler for reelle ejere

10. januar 2020 træder nye regler om reelle ejere i kraft. Det medfører nye pligter for alle selskaber.

Læs mere…

Revisor skal underrette om uoverensstemmelser om ejere

Revisor m.fl. pålægges en ny underretningspligt til offentligheden om dit selskab.

2019 11 revisor skal indberette uoverensstemmelser

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Få moms fra udlandet tilbage

Når du betaler moms i udlandet erhvervsmæssigt, kan du få pengene tilbage.

2019 09 f   moms fra udlandet tilbage

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Er dit selskab under tvangsopløsning?

Hvis man ikke indsender et selskabs årsregnskab, sendes selskabet til tvangsopløsning hos Skifteretten.

Fork-in-the-Road-e1474463055546

 

 

 

 

 

Læs mere…

Gavekort og moms – større tab i vente

Fra 1.7.2019 skal moms af gavekort som noget nyt oftest betales ved udstedelsen.

2019 07 gavekort og moms

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere…

Seneste publikationer

Revisor Informerer 3. kvartal 2019

I dette nummer sætter vi fokus på:

  • Det har stadig store konsekvenser, når selskabets ledelse eller kapitalejere ikke formår fuldstændigt at adskille privatøkonomi fra selskabets økonomi.

  • Du skal være opmærksom på de eventuelle konsekvenser, der er, hvis I overvejer at aflægge årsrapport efter de særlige mikroregler.

  • Det kan blive dyrt, hvis du ikke fører en effektiv kontrol af dine medarbejderes faktiske kørsel.

  • I serien om it-sikkerhed handler dette nummers artikel om offentligt wi-fi, som kan være gift for din it-sikkerhed.

  • Kim Jæger er iværksætter, og han fortæller om sine ambitiøse vækstplaner, udfordringer med forskellige toldsatser og om effektiv kreditorhåndtering.

  • En skattefri seniorpræmie på 30.000 kroner, hvis du forbliver på arbejdsmarkedet i et år efter din pensionsalder.

  • Hvis du er direktør i et selskab eller ejerleder i en personligt ejet virksomhed, er du som udgangspunkt ikke omfatter af de nye regler i ferieloven.

 rev 3